Terapiformer
Kunstterapi
Kunstterapi er en psykoterapeutisk tilgang, hvor man benytter sig af det kreative i terapien. Kort beskrevet så sætter terapeuten klienten i gang med at udtrykke noget kreativt som opstår i den fælles samtale. Udtrykket kan herefter bruges som en et fælles tredie i terapien.
Det kræver absolut ingen kreativ forhåndskunnen, men kun en åbenhed og nysgerrighed på eget indre. Det handler i kunstterapi ikke om æstetik eller produkter og kan man kun tegne en pinde-mand så er det aldeles nok.
Nogen gange bruges det kreative udelukkende til at udtrykke det som man er fyldt med indeni, hvorved en lettelse opnås. Ofte vil man hertil at opnå større bevidsthed og forståelse af det indre. Det som er gemt, fortrængt og glemt kan således gøres bevist i en sikker setting. Det giver større selvindsigt og leder dig mod et større selvværd.
Kunstterapi kan bruges i alle terapeutiske sammenhænge.
Samtaleterapi
Min tilgang er oplevelses orienteret hvor jeg lægger vægt på kropslig opmærksomhed og benytter mig aspekter af Carl Rogers klient orienterede psykoterapi, med greb fra gestaltterapien.
Kognitiv adfærdsterapi
NADA behandling
NADA er en behandling hvor der som hovedregel sættes 5 nåle i hvert øre. NADA er ikke en lægelig eller medicinsk behandling, men en non verbal terapi der primært bruges til at understøtte anden terapi eller behandling. Det kan være en hjælp til bedre trivsel og mental sundhed.
Du kan aftale tid til udelukkende NADA eller samtidig med en tid til terapi hos mig.
Citat fra NADA Danmark:
NADA kan ses som en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering (herunder bl.a. vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst m.m.), fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner. Metoden kan bruges til at lindre alle typer abstinenser, men dette er kun en mindre del af NADA-metoden, hvorfor metoden er et supplement til den medicinske behandling på dette felt.NADA kan dog også anvendes til lindring her og nu ved f.eks. akut stress, abstinenser, angst eller søvnproblemer.
Drømme og grupper
Er i en mindre gruppe der gerne vil arbejde mere … med drømmeanalyse, kan dette også lade sig gøre.
Ud fra opfattelsen af at drømmenes funktion er at afbalancere dit sind og nogle gange fortæller dig når denne balance er udfordret, undersøger vi i fællesskab drømmenes sprog og symboler. Drømmearbejde indgår som en naturlig del i kunstterapi og er en enestående måde at få adgang til bedre forståelse af egne drømme og dets budskaber. Arbejder man kontinuerligt med sine drømme, vil man opnå større selvindsigt, følelsesmæssig mestring og bedre livskvalitet.
Det kræver ingen forudgående kendskab til drømmenes psykologi eller andet, blot en nysgerrighed på egne drømme m.v. Der kræves absolut heller ikke nogen kreative evner for at deltage i en gruppe, hvor kunstterapeutiske greb bruges til at undersøge drømmene. (se mere under kunstterapi)